Gravidmassage

Mange gravide oplever at gravidmassage giver lindring og ro. Der sker rigtigt mange forandringer i kroppen når man er gravid, og der er hjælp at hente. Nogle oplever deciderede smerter, men andre oplever en mere generel uro. Massage kan virke smertelindrende, samt give dig en følelse af ro og velvære.

Her hos mig i klinikken lægger jeg vægt på at en gravidmassage tilpasses den enkelte klient. Derfor er det vigtigt for mig at høre hvad dine udfordringer er. Det betyder nemlig at jeg kan hjælpe dig bedre. En gravidmassage kan tage 60 eller 90 minutter. For det er vigtigt at du mærker at der er god tid. Jeg oplever ofte at de gravide der går hos mig også er glade for min terapeutiske baggrund. Mange oplever nemlig også at have bekymringer omkring fødslen der er gode at få talt om. Her er plads til det hele. Også de der har brug for en behandling enten i fuldstændig stilhed, eller med afslappende musik.

Jeg har, udover mine andre uddannelser, en særlig efteruddannelse i gravidmassage. Det er nemlig ikke ligegyldigt hvordan den gravide krop bliver masseret. Derudover er det også vigtigt at man ligger på en måde, så man selv slapper af, og så baby ikke bliver klemt. Jeg har særlige puder så man kan ligge på maven langt hen i graviditeten. Det er der mange der er rigtigt glade for.

Jeg bruger naturligvis økologiske olier uden duft til gravidmassage. Klinikken er ligeledes parfumefri. Klinikken ligger i Lyngby en lille gåtur fra Stengården S-togsstation, og med gratis parkering lige udenfor. For de der er meget besværede sidst i graviditeten tilbyder jeg også at komme ud mod et gebyr. Kontakt mig for mere information herom.

Læs mere om massage her på siden. Du er også altid velkommen til at skrive til mig på molly@mollymorch.dk.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Gravidmassage

Du kan også læse mere om fordelene ved massage i denne artikel fra Alt for Damerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *