Indledning
Traumatiske, og potentielt traumatiske, oplevelser forekommer hele tiden. Hvordan vi håndterer oplevelsen efter den er sket, er en af de faktorer der kan bestemme om vi udvikler modreaktioner på traumet, såsom PTSD, som kan påvirke os resten af vores liv. En af de ting der har betydning, i forhold til hvordan traumatiske oplevelser bliver bearbejdet, er hvordan vi får (og tager imod) hjælp fra andre. Det kan være professionelle, venner, familie eller partnere. Det at få den rigtige hjælp og støtte er en af de vigtigste faktorer i at få det godt igen.
I denne artikel får du en praktisk to-do liste, som du kan bruge hvis du står i en situation hvor du støtter eller hjælper en nær ven eller relation der står midt i krise. Til sidst i artiklen får du også nogle håndgribelige forslag til hvordan du selv kan foregribe det at stå midt i en potentielt traumatisk situation.
Hvis du på noget tidspunkt har en oplevelse af at du er ude hvor du ikke kan bunde, eller hvis du er i tvivl om hvorvidt den person du prøver at hjælpe er i fare, er det vigtigt at du søger professionel hjælp. Hvis du ikke har råd til en privat professionel er der mange gratis offentlige muligheder for at få akut hjælp.
Denne artikel er målrettet her og nu situationer såsom uheld, overfald, dødsfald og lignende. Det kan være alt fra at gå ind i en lygtepæl til pludseligt at miste en partner der kan opleves som værende traumatisk. Artiklen er ikke ment til længerevarende traumatiske situationer der er stadig er ved at udfolde sig, såsom for eksempelt en voldelig relation.
Umiddelbart efter oplevelsen
Er faren drevet over?
Umiddelbart efter oplevelsen, eller så hurtigt som muligt, er det vigtigt at sørge for at personen ikke længere er i fare. Hvis situationen ser ud til at udvikle sig yderligere er det vigtigt at involvere politi, sundhedsvæsen eller andre professionelle.
Hvis den person som du støtter befinder sig det sted hvor det traumatiske fandt sted, kan det være en rigtig god ide at få flyttet dem fysisk til et andet sted (måske bare et andet rum). Når man skal komme sig efter et chok er det vigtigt at gøre det i så rolige omgivelser som muligt for at få nervesystemet ud af alarmberedskab og i ro igen.
Plads til at være med det som er
Mennesker reagerer meget forskelligt efter de har haft en traumatisk oplevelse, og det bedste du kan gøre, er at at give dem plads til at være med det der er. Peter Levine, der er ekspert inden for traume terapi, beskriver hvordan han mener at det kan være godt at ryste kroppen efter sådan en oplevelse. Det kan også være at man har brug for at græde, råbe, slå en pude eller bare stirre ud i luften. Sålænge reaktionen ikke er skadelig for personen selv eller andre, så er det ok at have den reaktion man nu har. Dette gælder gennem hele processen.
Nogle har brug for at tale om oplevelsen, og andre vil måske aldrig få talt om det. Se om du kan få skabt plads og acceptere det som sker. Den person som du prøver at støtte vil måske gerne tale om det, men det kan også være at de ikke har lyst til at tale om det. Begge dele er ok på nuværende tidspunkt.
Basis på plads
Det kan godt være at dette for de fleste virker ligetil, men hvis den person du prøver at hjælpe er i chok kan det godt være at de ikke er i stand til at tage vare på sig selv på den mest grundlæggende måde. Det er derfor vigtigt at de får noget at spise og drikke, at de får sovet så meget og så godt som muligt, og at deres temperatur er ok. Det er ikke muligt at tvinge nogen til at gøre nogle af de ting, men man sørge for at mad og drikke er tilgængeligt. Jeg anbefaler at man stiller mindre simple anretninger frem såsom snacks eller frugt hvis personen ikke selv kan sige hvad de har lyst til (hvilket mange ikke kan), da disse er lettere at forholde sig til. Det er også en god ide at foreslå at spise en enkelt bid i et afslappet tonefald.
Sørg for at temperaturen er behagelig. Mange oplever at de enten pludseligt får det meget koldt eller meget varmt. Igen er der “bare” tale om en reaktion på det der er sket og det er ok. Det kan være godt at have tæpper liggende og have mulighed for at få noget koldt også.
Hvem bestemmer?
Om muligt, prøv at se om du kan dele ansvaret for at hjælpe den berørte med andre mennesker. Den person du støtter har måske ikke brug for at der er nogen hele døgnet, men se om det er muligt at lave et system så de ikke er for meget alene i starten. Helt hvor meget hjælp og overvågning en person har brug for, afhænger af hvor voldsom oplevelsen har været, og hvordan de har mulighed for at reagere på den. Hvis den pågældende person virker meget påvirket, hvilket kan give sig udslag i at man enten har en meget tydeligt voldsom reaktion eller at man nærmest ingen reaktion har, anbefaler jeg at de ikke er alene. Hvis du står i en situation som denne, og du er i tvivl om hvorvidt du kan håndtere det, er det meget vigtigt at du får hjælp udefra.
Selv hvis du ikke er direkte involveret med personen som har brug for støtte, er det muligt at være der for pågældende i små doser. Du kan sende en besked, tilbyde en telefonsamtale, sende blomster eller måske en pizza. Du kan også overveje at tilbyde den primære støtteperson assistance da de oftest selv har brug for en hjælpende hånd.
Hvis du kender til en person der er i krise og du ikke er sikker på om de får hjælp, så spørg dem direkte om der er nogen der støtter dem, eller om de er alene. Selv hvis du ikke selv har mulighed for at være der direkte kan det være en stor hjælp at blive husket på at man kan række ud.
Få hjælp
Indenfor en lille uge, eller bare et par dage, burde der begynde at ske forandringer hos den påvirkede person, selvom det måske kun er i det små. Vurdér løbende om du kan fortsætte med at hjælpe og støtte eller om der er brug for at i får professionel hjælp. Især hvis pågældende begynder at få det værre, eller hvis der slet ingen forandring sker, er er det en god ide at søge hjælp udefra. I Danmark er der flere offentlige instanser der kan hjælpe, men et godt sted at starte er egen læge, eller 1813. Det er naturligvis også en mulighed at søge en privatpraktiserende terapeut. Hvad du vælger er op til dig.
Undersøgelser har vist at behandling af traumereaktioner der involverer hele kroppen, og ikke kun mental eller kognitiv behandling såsom samtaleterapi, er meget mere virksomt på langt sigt. Dette kunne i den umiddelbare støtte derhjemme betyde en let massage, et fodbad eller bad.
Det er også vigtigt at få styr på om der er nogle juridiske implikationer efter den traumatiske begivenhed, som for eksempel forsikring, der skal kontaktes indenfor en bestemt periode.
Lad være med at diskutere eller være bedrevidende
Efter en krise fortæller mange at de mennesker der var der for dem og støttede dem, måske ikke var dem de havde forestillet sig. Relationer bliver stærkere eller opløses, og det er der mange grunde til. I denne artikel fokuseres der på hvordan man kan være en støtte efter en traumatisk oplevelse. Lige meget om det er en nær relation, eller en bekendt er det vigtigt med menneskelig kontakt og støtte.
At begynde at fortælle hvad personen skulle have gjort, eller hvad de burde gøre nu eller i fremtiden, er ikke hjælpsomt i en situation som denne, selvom det kan være velmenende. At insistere på at hjælpe på en bestemt måde, eller at man skal gøre noget bestemt for at få det bedre, er heller ikke hjælpsomt. Selvom noget måske har virket for dig, eller for andre du har kendt eller hørt om, er det ikke sikkert at det er det der er brug for nu.
Spørg hvad den påvirkede person har behov for, prøv at lade være med at diskutere og vær så venlig og rummelig som muligt. Hvis den person du prøver at støtte er i chok er der en stor sandsynlighed for at de ikke er som de plejer, og måske siger eller gør nogle urimelige ting. Måske er de vrede eller kede af det, og det har sikkert intet med dig at gøre.
Vær der og vær tilgivende. Du er der for dem lige nu og tingene skal nok ændre sig igen.
Tilbage til hverdagen
Efter et stykke tid, og hvor lang tid er meget forskelligt fra person til person, skal den påvirkede tilbage til hverdagen. Måske har de brug for hjælp til at komme tilbage hvor de bor, med at få fyldt køleskabet op, eller med at få lavet en hensigtsmæssig aftale med arbejdspladsen om at komme tilbage. Det at komme ud i verden, og gøre de ting man plejer at gøre, kan godt være svært og føles helt anderledes end før. Aktiviteter man gjorde uden problem bare uger tidligere kan virke helt uoverstigelige. Lyde, billeder, lugte, følelser kan udløse et flashback. Se om du kan være tålmodig og sig at det er bedre at give sig god tid frem for at gøre noget der gør mere skade.
Opfølgning
Alt efter hvor alvorligt man er påvirket af en traumatisk oplevelse, og alt efter hvordan den efterfølgende periode har været, kan det være en god ide at overveje en form for terapi eller bearbejdning efter noget tid. Spørg ind og følg op om den påvirkede har brug for professionel hjælp. Det kan være en god ide at tjekke om nogle af de følgende tegn på at oplevelsen ikke er blevet ordentligt bearbejdet gør sig gældende:
- Undvigelse
- Man undgår at tale om oplevelsen, undgår måske også det sted det foregik, ting der minder om, det mad man fik den dag osv. i en sådan grad at det bliver en slags tvangshandlinger, eller besværliggør hverdagen betydeligt.
- Emotionel dysregulering
- Personen har humørsvingninger som synes ude af proportioner eller som e meget pludselige eller uventede. Måske bliver de kede af noget der skete for lang tid siden, eller andet der virker unormalt for den pågældende. Ikke at ville eller kunne sove kan også være et tegn på emotionel dysregulering.
- Selvskade/alkohol- eller stofmisbrug
- Personen begynder måske at “cutte” (skære i sig selv), udvikler en spiseforstyrrelse, eller begynder at drikke eller tage stoffer. Dette er nogle af de mere ekstreme følger af emotionel dysregulering.
Hvis du lægger mærke til nogle af disse ting så er det vigtigt at søge professionel hjælp. Hvis du er i tvivl om hvad du skal lede efter er det vigtigt at finde en som specialiserer sig i traumebehandling. Som nævnt tidligere har undersøgelser vist at behandling som også involverer kroppen, såsom somatisk terapi, er mere effektive end samtaleterapi alene.
Har du selv brug for hjælp?
Efter at have hjulpet og støttet en anden kan det godt være at du selv har brug for hjælp. I meget voldsomme tilfælde kan man opleve det der kaldes sekundær traumatisering hvor de der er tæt på den traumatiserede begynder at få symptomer selv. Det kan være en god start at tale med en person som ikke var en del af krisen.
Hvordan kan vi forberede os?
Når vi bliver udsat bliver udsat for potentielt traumatiske oplevelser, sker det oftest ud af det blå. Så er det overhovedet muligt at forberede os til sådan nogle tilfælde?
Det er muligt at lave aftaler med andre mennesker om at være hinandens støtte personer hvis man skulle komme i krise. Det er en god ide at lave flere sådanne aftaler så det ikke er op til en enkelt person at være der for en. Vær gerne specifik “Hvis jeg befinder mig i en krise vil du så tage dig af mine katte”, eller “hvis jeg bliver indlagt, vil du da være med til at tale med læger eller sundhedspersonale så der ikke er kritisk information jeg går glip af”, eller “ hvis jeg er i chok, vil du så hjælpe med praktiske ting som at hjælpe med at der er mad i mit køleskab?” Dette kan være venner, gode bekendte, naboer, kollegaer eller familie. Men husk på at hvis du er ude for noget meget voldsomt, så er de der bedst kan støtte dig ikke dine allertætteste da de højst sandsynligt selv bliver påvirket.
Det er også en god ide på forhånd at tage stilling til hvor du føler dig tryg henne. Hvis du har to eller tre steder hvor du føler dig tryg, og hvor du ved du altid kan komme hen uden de store udfordringer, så er det ikke så svært at tage en beslutning om hvor du kan tage hen hvis du står midt i en svær situation.
Det er vigtigt at huske på at disse ting sker. De sker hver dag og de sker for alle. Jeg taler ikke om at du skal bygge en undergrundsbunker fyldt med konserves for at forberede en zombie apokalypse, men du kan gøre det en del lettere for dig selv ved at tænke over hvad du kunne have brug for hvis der skulle ske en ulykke.
Tak fordi du har læst dette, og fordi du prøver at gøre en forskel i et andet menneskes liv. Har du brug for hjælp til at komme videre fra en krise eller et traume er du altid velkommen til at kontakte mig for at høre om mulighederne for et terapeutisk forløb. Min email adresse er molly@mollymorch.dk
Denne artikel er baseret fra min erfaring med at hjælpe mennesker i krise og på nogle af principperne fra Bodynamics uddannelser, herunder chok traume uddannelsen, samt nogle af koncepterne fra Peter Levines Somatic Experiencing.
Du kan læse mere om Bodynamic her: https://www.bodynamic.dk/ og Somatic experiencing her: https://traumahealing.org/