Mange oplever bristninger og arvæv efter en fødsel. Faktisk får 80 % af alle der føder vaginalt små eller større bristninger. Lidt populært sagt så er en bristning at vævet i kønsdelene sprækker en lille smule. Det kan ske fordi det bliver strukket så meget ud når babys hoved skal igennem.
For de flestes vedkommende så heler bristningen i løbet af nogle uger. Men der er også mange der oplever ubehag, smerter eller følelsesløshed som ikke går i sig selv. Hvis du tre måneder efter fødslen stadig er generet af dit arvæv, så kunne det være en ide at opsøge hjælp. Jeg tilbyder arvævsbehandling, og har rigtigt god erfaring og mange tilfredse klienter.
Behandlingen af bristninger og arvæv er en kombination af samtale og massage af arret og det omkringliggende væv. Vi sammensætter behandlingen så du føler dig godt tilpas. Vi går kun frem i et tempo som du er komfortabel med. Og ja, det kan godt være svært at der er en man ikke kender så godt som skal røre ved ens kønsdele. For de flestes vedkommende er 3-5 behandlinger nok til at de oplever så stor forbedring at de er tilfredse.
For alle nye klienter gælder det at jeg tilbyder 2o minutters gratis telefon eller videoopkald, så kan man lige få lov at lære mig lidt at kende inden man bestemmer sig.
Vil du gerne vide mere?
Du kan læse mere om intimbehandlinger, og se priser, her. Og hvis du har lyst til at se mig fortælle lidt er der flere videoer på Instagram, jeg vil især anbefale denne.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig på molly@mollymorch.dk.
1 betragtning angående “Bristninger og arvæv efter fødslen”