Jeg hedder Molly Mørch, og jeg er psykoterapeut og forfatter.
Mine pronominer er hun/hende.
Jeg har speciale i sexologi, traumer og relationer. Det er min klare overbevisning at forandring ikke er noget der kan tænkes, det er noget der skal opleves. Det betyder at terapi og samtalerne også skal integreres. Vi skal kunne mærke forandringen og ikke bare kunne tænke os til den. Denne integration er en vigtig del af det terapeutiske arbejde, og et af det steder, hvor jeg adskiller mig fra andre terapeuter. I forbindelse med terapeutisk samtale, kan terapien kombineres med kropsøvelser og sansninger, og til de der ønsker det også små opgaver eller øvelser derhjemme mellem sessionerne.

Terapi hos mig er det der sker i kroppen, og det vi gør med kroppen. Terapi er meget mere end samtale. Jeg brænder for at arbejde med kvinder, queers og non-binære personer. Derudover synes jeg at det er spændende at assistere par af alle udformninger med seksuelle og relationelle problematikker. Du kan læse mere her om Terapi og Supervision, samt læse anbefalinger fra klienter her.
Jeg drømmer om at bidrage til en verden, hvor det at tale om seksuelle, psykiske og fysiske udfordringer er mere dagligdag end det er tabu. Hvor børn allerede fra en tidlig alder lærer at udtrykke sig indenfor disse felter, og hvor der er tilgængelig og brugbar information.
Denne passion har drevet mig til at skrive bogen “Den lille bog om (Kussen)” og “Fødselsforberedende Mellemkødsmassage”. Den første bog udkom i september ’20, og den seneste udkom i juni ’22. Derudover har jeg bidraget med en novelle til novellesamlingen S3X der udkom på Peoples i ’23. Du kan læse mere om mine udgivelser her, hvor jeg også linker til artikler og blogindlæg. Udover mit arbejde med at formidle på skrift underviser jeg også, tidligere blandt andet på AM Academy og Krogerup Højskole.
Book din tid til terapi, supervision eller et foredrag her, læs mere om min uddannelsesmæssige baggrund her, og kig indenfor i klinikken her.
Molly Mørch er certificeret psykoterapeut uddannet gennem Bodynamic, og er også uddannet i Internal Family Systems terapi.