OBS – Dette forløb er allerede startet og fyldt op.

Vil du gerne dedikere 2024 til at arbejde med dig selv og din egen udvikling? Så kan det være du skal med på dette unikke årsforløb sammen med andre der går samme vej som dig.

Vi mødes en gang om måneden i en lille tryg gruppe, og arbejder med nogle af de centrale temaer i personlig udvikling: grænser, relationer og selvværd. Det er netop min erfaring at disse tre temaer er givende at arbejde med om man er nybegynder i at gå i terapi, eller om man har været i gang i mange år.

I gruppen vil der være korte undervisningsoplæg, personlig deling og sparring samt gruppeterapeutiske processer. Det er en lille gruppe så der både plads til den enkelte og tryghed i gruppen. Vi mødes i mine hyggelige lokaler på Indre Østerbro. Der lægges stor vægt på fortrolighed og tillid i gruppen.

Temaerne vil være:

Sansning og udvikling af grænser
Sådan udtrykker og holder du grænser
Hvad sker der når vores grænser bliver overtrådt?
Hvilke mønstre har du i relationer?
Sådan bliver du bedre til at forstå hvordan andre er i relationer
Når det gør ondt at være i relation, og hvordan man ændrer det
Selvværd og relationer
Opbygning af selvværd
At skabe et meningsfuldt liv ud fra egne behov

Hvad er et gruppeterapeutisk forløb?

Gruppeterapi er en noget anderledes terapiform end individuel eller par terapi. Man kommer på med sin egen historie i små bidder, men lærer samtidig af de andres rejse. For nogle vil der også være en udvikling i at være i grupper på en ny måde. Man behøver ikke have gået i individuel terapi eller gruppeterapi før for at deltage i gruppen. Fordi man går sammen i en gruppe er det også billigere end at gå i individuel terapi.

Hvem er gruppen for?

Denne gruppe er fra 18 år, og for personer der identificerer sig som kvinder, queer eller non binære. Den er for dig der gerne vil arbejde med din egen personlige udvikling indenfor især grænser. Du har lyst til at indgå i en gruppe af ligesindede, hvor der både er fokus på den enkelte og gruppen som helhed.

Hvornår?

Gruppen foregår tirsdage fra 16.30 over tolv gange med cirka en måneds mellemrum fra januar til december. Man binder sig til hele forløbet ved tilmelding. Hvis der er enkelte gange man ikke kan deltage er det helt ok.

Vi mødes:
Tirsdage
16/01/2024 16:30 – 18:30
13/02/2024 16:30 – 18:30
12/03/2024 16:30 – 18:30
09/04/2024 16:30 – 18:30
07/05/2024 16:30 – 18:30
04/06/2024 16:30 – 18:30
25/06/2024 16:30 – 18:30
13/08/2024 16:30 – 18:30
10/09/2024 16:30 – 18:30
08/10/2024 16:30 – 18:30
12/11/2024 16:30 – 18:30
10/12/2024 16:30 – 18:30

Pris og praktisk

Gruppeforøbet koster totalt 6000 kr pr person for hele forløbet, eller 500 kr pr gang (24 sessioner fordelt på 12 mødegange). Man betaler 500 kr ved tilmelding.

Det koster dermed 500 kr pr gang, som betales med bankoverførsel senest den første i måneden. Man betaler også selvom man bliver forhindret. Dog er den sidste gang betalt for med tilmeldingsgebyret, så der betaler man ikke. Tilmeldingen er bindende, dog kan købet fortrydes de første 14 dage efter betaling af depositum. Manglende betalinger efterkræves med et rykkergebyr på 250 kr pr fremsendt rykker.

Tilmelding: Tilmelding sker gennem min online booking her. Du er først sikret en plads når du har tilmeldt dig med navn, email og telefonnummer samt har overført depositum på 500 kr. Depositum trækkes fra i sidste ende så du ikke overfører for gangen i december.

Betalinger foregår med bankoverførsel til:
Reg nr 8125
Konto nr 1250096395

Er du i tvivl

Send mig en besked eller book 20 minutters gratis telefonsamtale via mit bookingsystem. Så kan vi tale om hvad der giver mening for dig.

Hvem er gruppen ikke for?

Af hensyn til gruppens dynamik kan man ikke deltage som par. Står man midt i en krise man har brug for at bearbejde, anbefaler jeg individuel terapi frem for gruppeterapi. Fordi nogle af temaerne er omkring seksuelle grænser, samt gruppens størrelse er denne gruppe ikke for cis mænd (mænd der er tildelt det mandlige køn ved fødslen som identificerer sig som mænd).