Intimbehandling er til dig der har:

Intimt arvæv fra fødsel eller operation

Molly Mørch Intimbehandlinger
Molly Mørch

Arvæv der stammer fra fødsel, operation eller traume som enten gør ondt, føles stramt eller ubehageligt eller mangler følelse, en oplevelse af at være så stram i den vaginale åbning at samleje ikke synes mulig.

Lyst til at (gen)etablere forbindelsen til dit køn

Manglende forbindelse til dine kønsdele, en oplevelse af ikke at kunne “finde rundt”, svært ved at mærke eller udtrykke hvilken form for berøring du kan lide, lyst til at vide mere om hvad der foregår dernede og derinde, mod på være nysgerrig omkring hvordan du kan lære hvordan du sanser berøring bedre/anderledes.

Smerter i dine kønsdele

Kroniske eller diffuse smerter i vulva og/eller vagina, angst for penetration, smerter ved berøring, sviende eller brændende smerter i slimhinde eller væv.

Brug for at forberede en fødsel

Lyst til en forberendende masage af især mellemkød og den vaginale åbning, brug for beroligende massage af hele kroppen også den del du skal bruge når du skal føde, et behov for at få en behandling der imødekommer dig der hvor du er.

“Mit underliv føles næsten fuldstændig som før jeg fødte. Efter 2. gang, kunne jeg have sex uden at mærke noget som helst arvæv, og nu er jeg gravid igen.  Jeg ville ønske at alle der har født kendte til dig.”

Anna, København

HVAD ER INTIMBEHANDLING?

Intimbehandling består af en eller flere af nedenstående elementer, men altid efter en indledende samtale inkluderet i de 90 minutter).

Samtale

Den indledende, eller opfølgende, samtale er en stor del af en intimbehandling hos mig. Det er vigtigt at du har tillid til mig, og at jeg har en forståelse af hvor du er i dit liv. Nogle vælger at vente med berøringsdelen til de har været i klinikken et par gange. Det er meget vigtigt at vi ikke går for hurtigt frem da dette kan gøre mere skade end gavn. Dette er blandt andet en af grundene til at jeg har valgt også at tage terapeutiske uddannelser.

Massage

Massage af kønsdele gøres på baggrund af principperne fra min praktiske sexologiske uddannelse (Somatic Sex Education). Jeg tilbyder kun massager med lav intensitet hvor der er fokus på forbindelse og sansning og ikke orgasme. Typisk er massagen med et formål, f.eks. arvævsbehandling eller fødselsforberedende. Massagen sker i konstant kontakt med hvordan du oplever det, og vi er dermed i dialog det meste af behandlingen.

Mapping

Mapping er en mellemting mellem massage og stille berøring hvor der er fokus på den enkelte del og hvordan du oplever den. De klienter der vælger en mapping session gør det typisk ikke fordi de som sådan har ondt eller har et problem men fordi de gerne vil etablere eller genetablere kontakten til deres kønsdele. En mapping er en rolig behandling med fokus på sansning og læring.

Viden om kroppen

Mange vil gerne vide mere om deres krop og deres kønsdele, og der er ofte en masse spørgsmål der presser sig på. Der er altid plads til spørgsmålene i behandlingerne, men det kan være en god ide at skrive dem ned inden man kommer. Det er typisk om det ene eller det andet er normalt, om noget seksuelt relateret eller omkring nogle bestemte fysiske eller psykiske reaktioner. Når det fylder hos dig er det vigtigt, der er ingen dumme eller forkerte spørgsmål.

PRISER:
90 min.: 995 kr
60 min.: 750 kr (kun opfølgende behandlinger efter aftale hvis muligt

Book din behandling her, læs mere om min uddannelsesmæssige baggrund her, og kig indenfor i klinikken her.

Hvad er intimbehandlingerne ikke:

Ikke tantra

Behandlingerne hos mig er ikke tantra. Jeg bliver nogle gange spurgt om jeg tilbyder tantramassage eller hvad forskellen er på det jeg laver og tantramassage eller yonimassage. Tantra indebærer et bestemt verdenssyn og en bestemt måde at se “mænd” og “kvinder” som jeg ikke kan tilslutte mig. Tantra indebærer også for mange en art spiritualitet som jeg ikke mener hører hjemme eller er nødvendig for at arbejde bevidst eller oplyst med seksualitet. Slutteligt er det at være tantrabehandler eller tantramassør ikke en reguleret profession, man har dermed ikke mulighed for at fratage folk deres mulighed for at tilbyde behandlinger hvis de opfører sig uhensigtsmæssigt, det synes jeg er et stort problem.

Ikke for cis kønnede mænd

Jeg tilbyder ikke intimbehandlinger til mennesker med en pik/penis. Jeg har kollegaer i København jeg kan anbefale til dette. Du er velkommen til at skrive til mig hvis du gerne vil have en henvisning

Hvor stammer tilgangen til intimbehandlingerne fra?

Jeg lærte først at lave intimbehandlinger da jeg tog min praktiske sexologiske uddannelse. Jeg har sidenhen udviklet og tilpasset behandlingerne så de er mere målrettet de behov jeg ser i Danmark. Du kan læse mere om somatisk sexologi her.