Fødselsforberedende massage

Læs mere om fødselsforberedende massage i denne artikel.

Vil du også gerne forberede hele din krop til den forestående fødsel? Så er en fødselsforberedende massage måske noget for dig.

fødselsforberedende massage
Billede af Daniel Reche fra Pexels

For gravide i uge 36 eller senere tilbyder jeg fødselsforberedende massage. Det er en massageform, der kombinerer kropsmassage med intimmassage med henblik på at klargøre kroppen til fødslen.

De fleste har nok hørt at det kan være en god ide at massere mellemkødet frem mod fødslen. Men meget få får det rent faktisk gjort. Fordi: “Hvordan gør jeg?” “Kan jeg nå?” “Hvordan skal det føles?”

Fødselsforberedende massage her i klinikken

Derfor er mange glade for at få en fødselsforberedende massage her i klinikken. Jeg sammensætter massagen efter dit behov, og hvordan du har det på dagen. Nogle har også brug for at få almindelig gravidmassage et par gange inden vi inddrager intimmassagen, og det er helt ok. Det er også forskelligt om man kun ønsker ekstern massage, eller også masserer inde i vagina. Det er op til dig. Men en ting er sikkert: vi starter altid med at tale sammen så du føler dig tryg og rolig.

Du kan læse mere om mig her, og om intimbehandlinger og priser her.

Hvorfor intimmassage inden fødslen?

Men hvorfor er det lige at man skal masserer mellemkødet? Jo, dels er det en god ide at skabe en god forbindelse til kønsdelene inden man skal igennem en fødsel. Det er både en kropslig, men også en mental forbindelse. Og så er der forskning der siger at mellemkødsmassage mindsker risikoen for små bristninger i forbindelse med vaginale fødsler. Der er naturligvis ingen garanti da der er rigtigt mange faktorer der spiller ind. Men hvem vil ikke gerne gøre noget for mindske risikoen for at briste? Og hvis det endeligt skulle ske alligevel, så kan man altid komme tilbage og få behandlet sit arvæv. Læs evt. mere i denne artikel om Arvæv og bristninger.

Læs eventuelt artikel om evidens for at mellemkødsmassage har forebyggende effekt mod bristninger fra Jordemoderforeningen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *