Den 22/6 2023 udkommer novellesamlingen S3X på forlaget People’s i samarbejde med Peech. Jeg blev bedt om at bidrage til novellesamlingen og min novelle er således med i det første bind af de to der udkommer.
Jeg har tidligere kun udkommet med faglitteratur og synes derfor det var spændende at få lov at prøve kræfter med skønlitteraturen også. Jeg håber ikke det er sidste gang. Den novelle jeg har skrevet udspiller sig både i hovedpersonens drømme og dagligdag. Jeg har prøvet at udforske hvad køn, erotik og sex egentligt er i novellen.
Vil du gerne købe novellesamlingen kan du købe den direkte hos mig. Du finder den og mine andre udgivelser på mit eget forlags hjemmeside (åbner i ny fane).
Forlaget People’s skriver om projektet:
S3X er intimitet og nærhed. S3X foregår på cykelstien, i køkkenet, på natklubben og i drømme. S3X er sprog og rytme. S3Xkan være interaktion med det menneskelige og det ikkemenneskelige, med robotter, feer, mosevæsner og kentaurer. S3X er åbent og flydende. S3X finder sted i fortiden, nutiden og fremtiden.
S3X er udgivet af forlaget People’s i samarbejde med sexshoppen Peech og viser, at den erotiske litteraturgenre er rummelig. De i alt 23 bidragsydere inkluderer både etablerede forfattere og kunstnere samt skribenter, som er udvalgt på baggrund af et open call.
S3X 1 indeholder noveller af Anne Sofie Boelsmand, Bryn R. Frederiksmose, Cecilie Bødker, David Jørgensen, Ida Marie Hede, Laura Ringo, Molly Mørch, Niels Henning Krag Jensby, Sofie Diemer, Stine Greve og Tomas Lagermand Lundme.
S3X 2 indeholder noveller af Elias Sadaq, Frida Retz, Glenn Bech, Laura Hogriffe, Lyn Højer Nielsen, Mathilde Elgaard Christiansen, Nikolaj Tange Lange, Oliver Jensen, Pernille Abd-El Dayem, Rosa Ejrnæs, Sascha Trier Olsen og Solvej Amalie Joensen.