Herunder kan du læse anbefalinger af Molly Mørch.

Anbefaling af terapi

“Nøj hvor er jeg glad for det arbejde vi lavet. Jeg har virkelig rykket mig. Wauw. Jeg oplever at min krop og jeg taler samme sprog. Vi er sgu blevet et godt team med klar kommunikation og forståelse. Så TAK for din mega gode behandling. Jeg ville ikke være nået hertil uden din hjælp.” Anonym klient

Anbefaling af terapi

“Jeg startede hos Molly en mørk januar i 2021. Jeg havde fået et psykisk sammenbrud efter min far døde i 2019. Samtidig var jeg gået fra min psykisk voldelige kæreste, som jeg havde været sammen med i 8 år. Jeg befandt mig dybt nede i en tilstand af angst, depression og identitetskrise. Min søster anbefalede mig Molly, og jeg begyndte terapien online på grund af corona. Selvom vores første møde fandt sted gennem en skærm, kunne jeg med det samme mærke Mollys varme. Jeg indledte et fast terapiforløb hver anden uge i det næste år, og derefter skiftede jeg til hver 3. uge og til sidst 1 gang om måneden. Samtidig med min individuelle terapi gennemgik jeg to andre separate forløb hos Molly, parterapi og gruppeterapi.
Molly har bogstaveligt talt haft hænderne nede i hele min verden. Jeg er så taknemmelig for den hjælp hun har givet mig. Molly har lært mig at sætte grænser, mærket mere til min lyst, rumme voldsomme følelser samt gøre plads til nogle mere balancerede. Jeg gik hos Molly i 3 år og stoppede her for nylig. I dag lever jeg et meget mere balanceret liv, jeg har fået min glæde og styrke tilbage. Selvom det føles godt at stå på egne ben igen, så vil jeg savne det rum Molly har skabt for mig. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hvis jeg falder igen, så er hun kun en telefonopringning væk.” Sofie, København

Anbefaling af gruppeterapi

“Det at gå i gruppe hos Molly er blevet et tiltrængt åndehul i min hverdag. Molly er fantastisk til at skabe et trygt og åbent rum, med plads til fordybelse, forbindelse og læring. Det er nu noget af det vigtigste som jeg gør for mig selv.” Anonym klient

Anbefaling af terapi hos Molly Mørch

“Molly har hjulpet mig gennem en virkelig svær tid hvor jeg var rigtig meget i krise det meste af tiden. Jeg havde vanskeligheder ved at mærke og identificere mine følelser i god tid, inden de havde vokset sig store, jeg kunne tit ikke mærke egne grænser og behov, og jeg havde problemer med selvværd, tilknytning og traumer.
Molly har hjulpet mig med en blanding af spejling, reframing, konkrete øvelser, kropsorienterede teknikker og allervigtigst hendes skarpe blik på, hvad det grundlæggende problem egentlig er. Jeg havde aldrig troet at jeg vil kunne få det så meget bedre med mig selv, og at jeg kunne have en sund og velfungerende relation med en person, som tidligere har været virkelig destruktivt.
Derudover har Molly en særlig kompetence i forhold til neurodivergente personer og jeg vil især anbefale hende til folk på autismespektret og/eller med AD(H)D.” Anonym klient

Anbefaling af gruppeterapi

“Noget af det jeg oplevede var særligt ved at deltage i grænsegruppen var at jeg ikke skulle sætte alle grænserne alene. Vi har været en lille hær der kunne bygge mure om hinanden og bryde dem ned igen. Grænsegruppen var et rum alle burde have for at minde sig selv om hvor man selv stopper og verden starter. Hvis man følte sig opløst engang imellem kom man ind og fandt sine afgrænsninger igen” Anonym klient

Anbefaling af terapi

Anbefalinger af Molly Mørch

“Jeg har en fortid med traumer fra vold i hjemmet (både psykisk og seksuel vold), som har resulteret i PTSD. Derudover har jeg udfordringer med forladthed og tilknytning som jeg har med mig fra min barndom.
Gennem individuelle behandlinger med somatisk terapi, har Molly faciliteret og støttet mit arbejde og min forståelse af disse dele af mit væsen. Vi har arbejdet med samtaleterapi så jeg nu har sprog for mine udfordringer, og forståelse for de indre mekanismer der knytter sig til mine traumer.
Jeg har svært ved at mærke min krop og dissocierer ofte uden at lægge mærke til det. Gennem kropsarbejdet med Molly, og øvelser hjemme mellem behandlingerne, er jeg stille og roligt igang med at genfinde kontakten med min krop. Nu er jeg mere bevidst om hvordan min krop opfører sig under pres.
Molly er empatisk, gennemskuer mit pis, og rummer mine udfordringer. Hun hjælper mig med at se både min frygt og mine håb om fremtiden i øjnene, og giver mig nye perspektiver på mit liv. Jeg har fået værktøjer og de manglende brikker i puslespillet der stimulerer min egen proces imellem behandlingerne. Molly har hjulpet mig med at flytte et bjerg i sneglefart. Der har ikke været stenskred, og jeg ved nu at jeg nok skal komme godt igennem.” Kamilla, København

Anbefaling af terapi

“Jeg startede i et forløb hos Molly, fordi jeg havde brug for at få nogle følelser på plads i forhold til min seksualitet. I længere tid havde jeg leget med tanken om at blive/være domina i mit parforhold, og jeg var forvirret. Jeg er virkelig glad for, at jeg prioriterede både min tid og mine penge hos hende. Molly forstod mig med det samme, og jeg fik øvelser med hjem for hver session. Nogle af øvelserne var jeg længere tid om at integrere end andre, men så skød vi bare tiden 14 dage eller længere. Og det er det skønne ved Molly, hun ser dig, lytter til dine behov. Hun former forløbet så det er skræddersyet til dig, dine behov, drømme og ønsker.
Molly får de allerbedste anbefalinger fra mig.” Anette, Frederikssund

Jeg vil gerne vise flere anbefalinger af Molly Mørch, så hvis jeg må dele din er du meget velkommen til at sende den til mig på molly@mollymorch.dk. Hvis du gerne vil dele din historie på Instagram er du velkommen til at tagge min profil.