Jeg hedder Molly Mørch, og jeg er certificeret psykoterapeut og faglitterær forfatter.

Velkommen indenfor som klient i klinikken, eller som læser i et faglitterært univers af sexologi, krop og psyke. Her på siden kan du booke en tid, købe en bog og læse om min baggrund. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig.

Mine specialer er traumer, sexologi, relationer, og personlig udvikling. Jeg tilbyder terapi til individer, par og grupper, samt supervision til andre terapeuter og behandlere. Herudover holder jeg workshops og foredrag. Jeg tror på at krop og psyke er tæt forbundet. Og det er min klare overbevisning at forandring ikke er noget der kan tænkes, det er noget der skal opleves og mærkes i kroppen. I forbindelse med terapeutisk samtale, kan terapien kombineres med kropsøvelser og sansninger, men også med blid kropsbehandling hvis det er hensigtsmæssigt.

Jeg brænder især for at arbejde med kvinder, queers og non-binære personer. Derudover synes jeg at det er spændende at assistere par af alle udformninger med seksuelle og relationelle problematikker. Du kan læse mere om individuel terapi, parterapi, og supervision, samt læse anbefalinger fra klienter.

Jeg drømmer om at bidrage til en verden, hvor det at tale om seksuelle, psykiske og fysiske udfordringer er mere dagligdag end det er tabu. Hvor børn allerede fra en tidlig alder lærer at udtrykke sig indenfor disse felter, og hvor der er tilgængelig og brugbar information tilgængelig.