Har du svært ved at mærke din lyst, og føler du dig samtidig forkert eller lidt presset i forhold til din partner? Måske er du nysgerrig på at forstå hvad lyst er for noget, og også blive bedre til at udtrykke eller mærke din egen lyst? Så er dette gruppeforløb måske noget for dig. I gruppen vil der være korte undervisningsoplæg, personlig deling og sparring samt gruppeterapeutiske processer. Det er en lille gruppe på max. 6 personer så der både plads til den enkelte og tryghed i gruppen. I gruppen lægges der stor vægt på fortrolighed og tillid. Formålet med gruppen er ikke at man får mere lyst, men at man får en bedre forståelse af hvad det er for noget, og en mere tydelig fornemmelse af hvordan ens egen lyst ser ud.
Gruppeforløbet foregår i mine lokaler på Lille Farimagsgade tæt på både Østerport og Nørreport, samt med gode parkeringsmuligheder tæt på.
Temaerne vil være:
Hvad er lyst?
Hvordan bliver du bedre til at mærke lyst?
Hvordan du bliver bedre til at udtrykke hvad du har lyst til?
Sådan finder du ud af hvad du har lyst til.
Accept og respekt omkring forskellige lystniveauer.
Forståelse af kroppens lyst mekanismer.
Praktiske øvelser omkring lyst.
Hvad er et gruppeterapeutisk forløb?
Gruppeterapi er en noget anderledes terapiform end individuel eller par terapi. Man kommer med sin egen historie i små bidder, men lærer samtidig af de andres rejse. For nogle vil der også være en udvikling i at være i grupper på en ny måde. Man behøver ikke have gået i individuel terapi eller gruppeterapi før for at deltage i gruppen. Fordi man går sammen i en gruppe er det også billigere end at gå i individuel terapi.
Hvem er gruppen for?
Denne gruppe er fra 18 år, og for personer der identificerer sig som kvinder, queer eller non binære. Den er for dig der gerne vil arbejde med din egen personlige udvikling omkring din lyst. Du har mod på at indgå i en gruppe af ligesindede, hvor der både er fokus på den enkelte og gruppen som helhed.
Hvornår?
Gruppen foregår tirsdage fra 16.30 – 18.30 over seks gange med cirka en måneds mellemrum fra april til oktober med pause i juli. Man binder sig til hele forløbet ved tilmelding. Hvis der er enkelte gange man ikke kan deltage er det helt ok.
Gruppen mødes:
18 april kl 16.30 – 18.30
23 maj kl 16.30 – 18.30
20 juni kl 16.30 – 18.30
15 august 16.30 – 18.30
12 september 16.30 – 18.30
10 oktober 16.30 – 18.30
Pris og praktisk
Gruppeforøbet koster totalt 2850 kr pr person for hele forløbet, eller 475 kr pr gang (12 sessioner fordelt på 6 mødegange). Man betaler 475 kr ved tilmelding.
Det koster dermed 475 kr pr gang, som betales på dage med gruppe inden fremmøde. Man betaler også selvom man bliver forhindret. Dog er den sidste gang betalt for med tilmeldingsgebyret, så der betaler man ikke. Tilmeldingen er bindende, dog kan købet fortrydes de første 14 dage efter betaling af depositum. Manglende betalinger efterkræves med et rykkergebyr på 250 kr pr fremsendt rykker.
Tilmelding: Tilmelding sker gennem min online booking her. Du er først sikret en plads når du har tilmeldt dig med navn, email og telefonnummer samt har overført depositum på 475 kr til mobilepay 127979 (Molly Mørch). Depositum trækkes fra i sidste ende så du ikke overfører for den sidste gang (i oktober).
Er du i tvivl
Send mig en besked eller book 20 minutters gratis telefonsamtale via mit bookingsystem. Så kan vi tale om hvad der giver mening for dig.
Hvem er gruppen ikke for?
Af hensyn til gruppens dynamik kan man ikke deltage som par. Står man midt i en krise man har brug for at bearbejde, anbefaler jeg individuel terapi frem for gruppeterapi. Fordi hovedtemaet er omkring sex og lyst, samt gruppens størrelse er denne gruppe ikke for cis mænd (mænd der er tildelt det mandlige køn ved fødslen som identificerer sig som mænd).